Permanent makeup

Hvad er permanent makeup?

Permanent makeup også kaldet mikropigmentering er en tatoveringsteknik, hvor farven nænsomt bliver lagt i det yderste hudlag med sterile engangsnåle.

Permanent makeup har en holdbarhed på 2-5 år, så det er faktisk kun semipermanent. Dog anbefales det, at man får et colorboost 6-12 måneder efter første behandling.

Permanent makeup bliver lagt 0.2 mm ned i huden. Altså kun ned i det yderste hudlag. Dette betyder, at den permanente makeup over tid aftager i farve og styrke. 

Efter 12 måneder vil udtrykket være mere mat og fremstå lysere. Mørke farver holder markant bedre på farven end lysere farver, som hurtigere falmer. 

Du kan få permanent makeup både til dine øjenbryn, øjne, læber, skønhedspletter, areola eller korrektioner af ar. Et normalt forløb varer normalt mellem 4-10 uger, da der typisk er tre behandlinger. De tre behandlinger består af den første behandling og 2 genopfyldninger.

Man skal være opmærksom på, at alle forløb er individuelle. Alle reagerer forskelligt på en behandling på grund af hudtype, helbred etc. Derfor kan ét behandlingsforløb ikke sammenlignes med et andet.

Permanent makeup er velegnet til folk, som har allergier overfor makeup eller personer med manglende hårvækst; alopecia.

Permanent makeup

Konsultationen foretages ofte samme dag som du får behandlingen. Behandleren vil måle og tegne området op, således man sikrer sig at resultatet bliver symmetrisk og harmonisk. Det skal du godkende, før behandlingen går i gang, så du er sikker på at få det resultat du ønsker. 

Permanent makeup - øjenbryn

Når du skal have lavet permanent make up på dine øjenbryn, behøver du ikke fjerne makeup på dem før du kommer. Hvis du plejer at tegne dine øjenbryn op kan det nemlig give din behandler et indtryk af hvad du ønsker. Formen og udtrykket rettes til i klinikken sammen med din behandler, således at I bliver enige om hvordan formen på dine bryn skal være. 

Derudover er det en god idé, at du fra 3 dage før behandling renser området, som skal tatoveres, med saltvand, på den måde vil farven sætte sig bedre.

Microblading

Med microblading skabes der et meget naturligt resultat, da teknikken bruges til at for udtrykket af meget fine hårstrå.

Microblading er en forholdsvist ny teknik, hvor man bruger en pen, til manuelt at tegne hårstråene. Man kan med denne teknik også ændre og tilrette brynenes naturlige facon.

Efter behandling kan man forvente, at farven aftager med cirka 20% efter de første par uger. 

Du skal være opmærksom på, at ikke alle hudtyper egner sig til at få lavet hårstrå. Book derfor en tid til en konsultation hos den klinik, som du ønsker skal udfører din behandling. Så kan I blive enige om hvilken behandling, der egner sig bedst til netop dig.

Powderbrows

Ved powderbrows bliver farven lagt som en skygge under dine naturlige bryn. Med powderbrows kan man rette på faconen af de naturlige bryn og understøtte den naturlige facon på brynene. 

Øjenbrynene vil se tættere ud. Powder brows giver et naturligt og blødt resultat. Selvom farven vil være tættere ved denne behandling end ved microblading.
Farven på dine powderbrows bliver aftalt med din behandler, således at farven passer perfekt til dig og dine drømme øjenbryn.

Ved powderbrows metoden skal du forvente, at farven aftager med mellem 30-60% de første par uger efter behandlingen.

permanent makeup øjenbryn

Hybridbryn

Hybridbryn er en blanding af powderbrows og microblading. 

Denne teknik er blevet meget populær gennem de sidste par år. Man får et resultat, som holder lidt længere end microblading. Samtidig kan man forme brynene og gøre dem mere fyldige og tilføje microblading hårstrå, hvis man mangler fylde nogle steder på brynet.

Hvad koster permanent makeup på øjenbrynene?

Dette er meget varierende fra klinik til klinik og alt efter hvilken behandling du ønsker. 

Første behandling med powderbrows koster hos en klinik 3.500 kr. og første behandling af permanent makeup eyeliner – øvre og nedre, koster 4.000 kr. Men priserne varierer fra klinik til klinik og alt efter hvilken metode du vælger.

Vi anbefaler, at du tjekker prislisten hos den klinik du er interesseret i at få lavet behandlingen hos. 

Permanent makeup - læber

Permanent makeup på læberne hjælper med at fremhæve dine naturlige konturer og rette ujævnheder i læbekonturen. Behandlingen vil skabe et mere symmetrisk og harmonisk udtryk.

Lipliner med toning

Ved denne behandling indrammes læbekonturen på en naturlig måde, hvor farven fades ind, som en ombreskygge, der gradvist blandes med den naturlige læbeteint. 

På denne måde får du et meget naturligt resultat. Farven vælges ud fra ens egen underliggende læbefarve, samt hvor høj intensitet man ønsker sig.

Full lips

Ved denne behandling fyldes hele læben ud med farve, som giver et flot ensartet udtryk. Farven vælges efter ens naturlige undertone, samt ønsket om intensitet. 

Denne behandling egner sig godt til dig, som har en meget bleg naturlig læbefarve eller som har udviskede læbekonturer.

Contourless lips

Ved denne behandling får du en enten delvis eller hel toning på læben, som er mere transparent. Der er ikke en lipliner, som der er ved de to ovennævnte behandlinger.

Behandlingen foregår er en shading teknik, som vil give et let udtryk lidt ligesom en lipgloss. Farven og intensiteten vælges i samarbejde med din behandler.

Permanent makeup læber

Efter behandlingen

Efter behandling vil man typisk kunne opleve rødmen og let hævelse omkring det behandlede område. Efter behandling skal området have ro til at hele. Man får en creme med hjem, som man skal smøre med i 5-7 dage. 

Derudover vil klinikken vejlede dig i hvordan du skal efterbehandle området derhjemme.

Hvad koster permanent makeup på læberne?

Priserne varierer meget alt efter hvilken klinik og behandling du ønsker. Priserne ligger hos en klinik på 3.500-4.500 kr. for den første behandling. Dog vil prisen variere alt efter hvilken metode du vælger. 

Vi anbefaler, at du kigger på klinikkens prisliste.

Permanent makeup - eyeliner

Permanent eyeliner kan være en god idé til dig, der bærer briller eller dyrker sport. Med en tynd streg på vippekanten kan du helt slippe for at lægge makeup eller bøvlet med, at eyelineren ikke sidder samme sted efter træning, som før.

Almindelig permanent eyeliner

Med en almindelig permanent eyeliner, vil det ligne en vippefortætning. Altså vil din vippekant få et tættere udtryk og blive en smule mere fremhævet. Man kan både vælge, at få denne behandling på øvre og nedre øjenlåg. Det er også muligt kun at få eyelineren på øvre øjenlåg. 

Permanent eyeliner

Avanceret permanent eyeliner

Med denne behandlingsform vil du få en eyeliner med ekstra bredde. Man kan få flere forskellige tykkelser og udtryk alt efter om man vælger en eyeliner med eller uden vinge. 

Det er dog begrænset hvor tyk eller stor en vinge der kan laves, da huden omkring øjnene er meget følsom. Hvad der egner sig bedst til dig, vil du kunne snakke med behandleren i klinikken om. 

Hvad koster permanent eyeliner?

Priserne varierer alt efter klinik og præcis hvilken behandling man vælger m.m. Men det koster omkring 4.000 kr. Dog anbefaler vi, at man kigger på klinikkens prisliste.

Elegant permanent eyeliner

En elegant eyeliner, er en eyeliner, hvor stregen i den yderste øjenkrog tones ud, som en skygge. Denne metode gør, at eyelineren ikke fremstår så markant og tydelig, som ved avanceret permanent eyeliner. 

Denne behandling kan laves i forskellige farver og forskellige intensiteter alt efter hvad man ønsker og hvad der passer til ens naturlige hudtone og undertoner. 

Vi anbefaler, at man snakker om dette med sin behandler.

FAQ - Permanent makeup

Kan jeg selv vælge farve?

Kan jeg stadig anvende almindelig makeup?

Ja og nej. Det er anderledes at vælge farve til permanent makeup, end det er at vælge farve til almindelig makeup. 

Farvevalget kommer an på din huds naturlige hudtone, hvilken behandlingsteknik, der skal benyttes, hvilken undertone, der er i huden naturligt etc. Alt dette ved behandleren alt om. Du vil have indflydelse på farven i den forstand, at intensiteten og andre detaljer skal tilrettelægges ud fra dine ønsker.

Ja, det kan du sagtens. Permanent makeup kan godt fungere som en erstatning for almindelig makeup.

Men du kan sagtens lægge makeup over din permanente makeup, lige så snart din permanente makeup er helet.

Hvor lang tid tager behandlingen?

Det er meget forskelligt, da det afhænger af hvilken behandling du har valgt og hvilket område, der skal behandles. Generelt vil det tage 2-3 timer inklusiv konsultation, optegning af form, farvevalg, bedøvelse m.m. Ved nyuddannede behandlere skal man dog forvente længere behandlingstid.

Hvordan skal jeg efterbehandle min permanente makeup?

For at sikre, at din permanente makeup bliver optimal og heler op ordentlig vil klinikken give dig nogle retningslinjer for, hvordan du skal pleje det derhjemme. 

Efterbehandlingen har meget stor betydning for det endelige resultat, og det er derfor vigtigt, at du følger de retningslinjer du får fra klinikken.

Gør det ondt at få lavet permanent makeup?

Er permanent makeup det samme som en tatovering?

Det er en forskellig oplevelse fra person til person. Det kommer an på hvilket område der behandles, hvilken bedøvelse, der benyttes og din egen smertetærskel.

Mange er enige om, at behandlingen i øjenbrynene er den, der er mest ubehagelig at få foretaget. Men behandlingen er mere ubehagelig end den er smertefuld.

Princippet er tæt på at være det samme. Ligheden er, at der er tale om, at deponere pigment i huden med en nål. 

Men derudover er alt andet anderledes; udstyret, dybden pigmenten deponeres i, pigmenterne, der bliver brugt, teknikkerne, der bliver anvendt, holdbarheden m.m.

Hvad, hvis jeg er utilfreds med resultatet?

Det er afgørende, at du har overvejet dit valg grundigt og sat dig ordentligt ind i behandlingen. Derudover er det vigtigt, at du finder en klinik og en behandler, som du føler forstår og kan imødekomme dine ønsker. 

Der vil, hos professionelle behandlere, være en konsultation inden selve behandlingen går i gang, og her er det vigtigt, at du forventningsafstemmer med din behandler. 

Permanent behandling er en blivende behandling, som kan holde i mellem 2-5 år. Derfor er det vigtigt at du først godkender det, som din behandler har markeret på for eksempel dine øjenbryn, når du er helt tilfreds med det.