Eyelash extensions
Hvad er eyelash extensions?
Eyelash extensions er en behandling, hvor du får påsat nogle falske vipper på dine naturlige vipper med lim. Det kan både gøre, at dine vipper ser længere ud, får mere volumen eller begge dele. Det er helt op til dig, alt efter hvilken type vipper du får påsat og med hvilken metode.
Hvilke typer eyelash extensions findes der?
Single eyelash extensions
Single Eyelash Extensions er til dig, som ønsker et naturligt look og gerne vil lade mascaraen bliver i skuffen. Behandlingen er det fineste håndværk, hvor ét vippehår påføres ad gangen, altså 1:1 med dine naturlige vipper.
Dette vil fremhæve dit øje og skabe lidt mere fylde. Single lashes er til dig, som ønsker at bibeholde et naturligt look, og som blot ønsker en smule mere længde eller volume.
Alt efter hvilket udtryk man ønsker sig, er der forskellige vippe typer. Dette vil du blive enige med behandleren i skønhedsklinikken om, før behandlingen påbegynder.
Single lashes - classic eller flat?
Classic lashes er til dig, som ønsker et så naturligt look som muligt. Det er et af de mest populære produkter indenfor lashes, og er altid en sikker vinder.
Ved classic lashes er vippehårene runde. Vipperne påsættes her 1:1 med dine naturlige vipper – altså 1 falsk vippe sættes på 1 naturlig vippe.
Flat lashes er et godt alternativ, hvis du er vant til volume lashes. Flat lashes giver nemlig mere volume end classic lashes. Flat lashes er faktisk ikke tykkere eller tungere end classic lashes, men vippen er flad i stedet for rund.
I spidsen af vippen, deler vippen sig i to, hvilket giver et mere fyldigt look. Vipperne påsættes her 1:1 og er meget fleksible og lette.
Volume lashes
Ved volume lashes påsættes to eller flere extensions pr. naturvippe. Ved volume lashes påsættes 2:1 for moderat fylde og 5:1 for kraftig fylde. Dette er en smagssag og noget du kan aftale med din vippeteknikker.
Det vurderes af teknikeren hvad dine naturlige vipper kan holde til, så de ikke tager skade. På den måde er du sikret, at dine egne vipper ikke bliver skadet af behandlingen.
Pleje og vedligeholdelse af dine vipper
Du plejer dine vipper med en eyelash shampoo, som du skal rense dine vipper med. Undgå vand på vipperne i de første 24 timer efter behandlingen. Dette gælder også damp, for eksempel fra et bad.
Derudover er det en god idé, at undgå træning og andre fysiske aktiviteter, såsom solbadning, hårfarvning og solarium. Altså aktiviteter, hvor man sveder, da dette vil påvirke limens hærdning og holdbarheden kan risikere at forringes.
Undgå at bruge vatpinde og buk ikke vipperne med en vippebukker, da dette vil være med til at ødelægge vipperne og nedsætte deres levetid.
Lad så vidt muligt vipperne og øjenomgivelserne være, således at der hverken rykkes, gnides eller hives i vipperne. Det ødelægger både dine naturlige vipper og dine extensions og vil dermed også være med til at forkorte levetiden af dine vipper.
Brug aldrig vandfast mascara med olie, cremer eller øjenprodukter med olie på dine vipper eller i øjenområdet, da olien kan gå ind og opløse limen.
Til slut er det en god idé at vaske vipperne hver dag, specielt hvis du har svedt. Sved kan være med til at give en dårligere binding af limen og dermed medføre kortere holdbarhed.
Hvor længe holder eyelash extensions?
Holdbarheden af eyelash extensions varierer, da det afhænger af hvor god man er til at pleje og vedligeholde sine eyelash extensions.
For at vedligeholde dine eyelash extensions og beholde det smukke look, så anbefaler vi, at man får en genopfyldning efter 3-4 uger. Vi anbefaler også, at man vasker sine vipper med en vippe shampoo, så man sørger for at holde vipperne rene og fri for sved, makeup rester etc. Rengøring af vipperne er med til at forlænge levetiden.
Holdbarheden er meget forskelligt fra person til person og kommer meget an på hvor god man er til at pleje sine vipper. Dine naturlige vippers cyklus varer mellem 4-6 uger. Det vil sige, at fra din vippe vokser ud til den falder af, går der mellem 4-6 uger. Derfor anbefales det, at du får lavet en genopfyldning efter 3-4 uger, for at bibeholde det flotte resultat.
Hvad koster eyelash extensions?
Priserne er varierende fra klinik til klinik. Hos én klinik koster et nyt sæt vipper 1100 kr., et andet sted 749 kr. og et tredje sted koster et nyt sæt vipper 995 kr.
Altså er det varierende i forhold til hvilken type vipper klinikken bruger, hvilken type vipper og metode du vælger.
Før og under behandling
Når du ankommer til din eyelash extension behandling, må du ikke have øjenmakeup på. Hvis du har det, skal du tage det af ved ankomst. Det betyder, at du hverken må have mascara, øjenskygge, eyeliner eller andre former for øjenmakeup på.
Dine vipper vil blive afrenset før behandlingen, da der stadig kan være rester af makeup tilbage. Det skal fjernes da det ellers kan påvirke hvordan limen binder sig fast til vipperne og dermed kan nedsætte holdbarheden.
Under behandlingen ligger du på ryggen på en behagelig briks.
Vores anbefaling
Hvis du ønsker en kompetent og professionel rådgivning og behandling i forbindelse med dine nye eyelash extensions, kan vi varmt anbefale at booke tid hos en behandler gennem Skønhedsklinik København.
Skønhedsklinik København samarbejder med en lang række klinikker i Hovedstaden, som alle har mange års erfaring inden for eyelash extensions, herunder både single og volumen lashes. Du er således sikret en behandling i erfarne hænder, og med garanti for et imponerende resultat.
FAQ - Eyelash extensions
Vil eyelash extensions ødelægge mine naturlige vipper?
Hvor lang tid tager en behandling?
Nej, ikke hvis de er påsat korrekt. Bare rolig, de klinikker vi anbefaler herinde følger den lovgivning, der er på området og har efteruddannet sig inden for de nyeste teknikker, så de er hele tiden opdateret på hvordan de leverer det bedste resultat til dig.
Det er forskelligt, men det kan tage op til 3 timer for et første besøg og cirka 1.5 time for en opfyldning. Men det er forskelligt alt efter vippeteknikkerens tempo og hvilken behandling kunden vælger.
Kan jeg have makeup på når jeg har eyelash extensions?
Ja, du kan sagtens have makeup på når du har eyelash extensions. Men vi anbefaler, at du ikke har mascara på og ikke bruger oliebaseret makeup eller oliebaseret makeup fjerner, da det kan opløse limen.